LEDIG KAPACITET LIGE NU

Hej. Mit navn er Tine Vallentin

Har du brug for hjælp til din markedsføring, projektstyring eller administration? Jeg deler min uge op i enkelte dage, så jeg har mulighed for at hælpe så mange virksomheder som muligt. Jeg kommer over alt på Sjælland, Fyn, Lolland og Falster. Jeg har ledig kapacitet lige nu, så tøv ikke med at kontakte mig.

Ring 30 25 39 49 allerede i dag.

Hvad er en allrounder?

En allrounder løser opgaver på tværs af fagområderne marketing, kommunikation, administration, bogholderi, projektledelse og strategi. Du får en medarbejder, som kan indgå i den daglige drift fra dag ét, og som samtidig kan løse fagspecifikke opgaver, der ellers typisk løses af specialiserede medarbejdere. Opgaver som tidligere blev løst af freelancere, kan nu løses inhouse, af en fast tilknyttet medarbejder, som kender din virksomhed. Det betyder blandt andet, at du skal bruge mindre tid på planlægning og overlevering. Du sparer derfor både tid og penge.

Falder opgaverne  inden for flere fagområder: Marketing, design,  administration eller projektledelse?

ER DET relevant FOR DIG at hyre en allrounder?

Hvis du kan svare ja til et, eller flere af nedenstående spørgsmål, kan du have gavn af at hyre en allrounder for blot én dage om ugen.

Er der for mange opgaver, men alligevel ikke nok til hverken 10, 15 eller 20 timer – eller til en fuldtids medarbejder?

Bliver opgaver inden for markedsføring og administration nedprioriteret, fordi driften er vigtigst?

Kræver opgaverne faglig viden, som jeres vikar eller studentermedhjælper ikke har?

Er det besværligt at skulle sætte nye vikarer ind i opgaverne hver gang du har brug for ekstra hjælp?

UDTALELSE

Tine Vallentin har været ansat i Swim & Fun Scandinavia ApS i perioden 18. februar 2014 - 31. august 2019.

Tine blev som den første interne person ansat til at arbejde med vores marketing opgaver. Det gjorde hun rigtig godt og fra marts 2016 var det naturligt at hun blev vores marketing manager i en afdeling der foruden hende selv også bestod af en marketing assistent.

Lige fra starten viste Tine en bred pallette af evner og talent for sit fag. Hun skabte struktur og fik dannet en gennemgående rød tråd i vores marketing aktiviteter. Herunder bl.a. salgsmaterialer, salgstekster, brochurer, etiketter, salgsemballager, manualer og hjemmeside.

Hendes arbejde er præget af overblik, ansvarlighed, kvalitet og grundighed. Opgaverne løses dertil ofte med et ekstra kreativt tvist der fanger modtagerens opmærksomhed.

Tines arbejde har bestemt bidraget til den fortsat gode udvikling som vores virksomhed har gennemgået i perioden. Hun er særdeles professionel og da hun samtidig er en behagelig og humoristisk person at omgås i det daglige kan jeg kun give hende min absolut bedste anbefaling i hendes videre karriere.

Med venlig hilsen
Christian Løkkegaard
Direktør

situationer hvor det er relevant at hyre en allrounder én dag om ugen:

  • Projekter løber ud i sandet. Der mangler en medarbejder til at holde tråd i processen, og sikre fremdrift.
  • Der skal udvikles ny hjemmeside, men ingen har tid til at tænke over strategi, formål og  budskab; og sikre fremdrift.
  • I mangler professionelt salgsmateriale til kundemøder, eller har brug for at få målrettet PowerPointen til den specifikke kunde.
  • Messen er lige om hjørnet, men katalog og dataark er ikke opdateret.
  • Kunderne efterspørger mere sælgende materiale. Produkttekster og billeder er for teknisk orienterede. Der er brug for at få udarbejdet nyt materialet, som tager udgangspunkt i behov og værdier.
  • Virksomhedens profil trænger til at blive strammet op og implementeret, både visuelt og sprogligt.
  • Produktemballager og etiketter trænger til opdatering og nyt udtryk, men det må vente til der er mere tid.
  • Hjemmesiden står stille, og aktivitet på sociale medier er ikke-eksisterende.
  • Der skal indføres nyt ERP, CRM system, men alle gør som de plejer, og har travlt med drift.
  • Bilagsbunken vokser og fakturaerne bliver kun skrevet og sendt sidst på måneden.
  • Tilbuddene kommer for sent af sted.
  • Debitorerne bliver ikke rykket, og det er begyndt at påvirke likviditeten.

Hvordan?

Vi aftaler en fast dag om uge. Opgaverne kan løses på en arbejdsstation i virksomheden, på medbragt PC, eller evt. via fjernadgang. Grafiske opgaver som kræver adgang til Adobe Creative Suite  løses med egen licens. Se priser og yderligere information under Samarbejde.

 

LIGE NU
Ledig allrounder kapacitet

Der er ledig kapacitet lige nu, så tøv ikke med at tage kontakt. Skriv via nedenstående kontaktformular.

Du er også meget velkommen til at ringe på 30 25 39 49, hvis du har spørgsmål til  kompetencer. Giver du en kop kaffe,  kommer jeg gerne forbi til en snak om jeres behov.

Hvad jeg f.eks. kan assistere dig og din virksomhed med

PROJEKTLEDELSE

Jeg leder projekter sikkert i mål ved at udforme præcise mål, lægge en detaljeret milepælsplan, sikre fremdrift, håndtere risici, kontrollere omkostninger, afrapportere og overleverer til drift.

BRANDING
Corporate & Produkt

Jeg sørger for at brand, strategi og vision står skarpt og sikrer en ensartet linje i alt kommunikation. Jeg udformer dit grafiske materiale fra idé til færdigt produkt.

TEKSTER
Sælgende og Tekniske

Jeg skriver sælgende produkttekster med fokus på værdier og kundens behov på både dansk og engelsk.

FOTO & FILM

I får en rutineret packshot fotograf. Jeg optager, manipulerer og redigerer foto og film til brochurer, websites og sociale medier. At skulle tænke alternativt og nyt for at trænge igennem støjen på de social medier ser jeg som en spændende udfordring.

WEBSITE
Design & opdatering

Jeg holder hjemmesiden opdateret og lækker at se på. SEO optimering sidder på rygraden og jeg benytter Google Analytics til forbedring af brugeroplevelse og i mit arbejde med udvikling af content.

ADMINISTRATION allround

Min allround kontoruddannelse indenfor handel og service, samt merkonomfag i økonomi og regnskab, har givet mig et solidt administrativt fundament. Jeg  indgår i de fleste funktioner i en travl administration, og har styr på debet og kredit.

Hvem er allrounder
Tine Vallentin

Som menneske er jeg proaktiv og opsøgende. Jeg møder mennesker og muligheder med et åbent sind og har nemt ved at se flere løsninger. Jeg drives af nysgerrighed og god kommunikation; og ved at den altid begynder hos mig. Jeg sætter baren højt, holder fokus på formål, og er løsningsorienteret – og så udfordrer jeg gerne mig selv både fagligt og personligt.

Skal vi mødes?

Kontakt mig nu

Lad os mødes over en kop kaffe og se hvordan kemien passer.

Tine Vallentin – Allrounder: Marketing, grafisk design, strategi, projektledelse, administration, bogholderi.  Kommer på hele Sjælland, Fyn, Lolland og Falster

Strategi, design, tekst og webudvikling (Adobe Muse): Tine Vallentin. © All rights reserved.